- Belung Magazine
Dette websted bruger cookies til at forbedre din browseroplevelse. Ved at bruge dette websted accepterer du deres brug OK, jeg er enig Nej, giv mig mere info

Hvorfor blive ved med at ryge, når du lider af en lungesygdom?

Vidste du, at nogle mennesker, der lider af en lungesygdom, bliver ved med at ryge? Det virker umiddelbart lidt absurd. Hvorfor skulle man fortsætte med denne farlige vane, når ens lunger allerede har svært ved at producere den ilt, man har brug for? Engelske forskere ville gerne løse denne gåde og finde en forklaring på, hvorfor nogle mennesker med 'dårlige lunger' tilsyneladende ikke kan komme ud af deres dødelige vane.

smoking_person_visual_belung.jpg

Sarah Masefield og hendes kolleger fra European Lung Foundation i Sheffield undersøgte karakteristika hos personer over hele Europa, der havde fået konstateret en lungesygdom, og som var rygere, for at forbedre resultaterne af rygestop. Forskerne udviklede et internetbaseret spørgeskema, der dækkede emner som perspektiver på rygestop, samspillet med sundhedspersonale og anbefalinger til at forbedre resultaterne af rygestop. Spørgeskemaet blev udsendt på 16 sprog via eksisterende patient- og fagnetværk samt de sociale medier. 

4606-boehr-grafiek_dk.png Hovedårsagerne til hvorfor respondenterne ikke stopper med at ryge

"Jeg tænker, at hvis jeg holder op med at ryge, så vil min verden simpelthen bryde sammen"

Det viste sig, at de hyppigste årsager til at fortsætte med at ryge var: 'Det hjælper mig med at klare stress' (49 %); 'Jeg prøvede at holde op, men kunne ikke rigtigt' (43 %); 'Jeg kan godt lide at ryge' (40 %). Vane var den mest almindelige yderligere grund, og der var i nogle tilfælde en tydelig katastrofetankegang: 'Jeg tænker, at hvis jeg holder op med at ryge, så vil min verden simpelthen bryde sammen'. Respondenterne nævnte også tobakkens vanedannende virkning, og mange følte, at sundhedspersonalet ikke rigtig forstod nikotinafhængigheden, og hvor svært det er at holde op.

Forskerne konkluderer, at et vigtigt resultat af undersøgelsen er, at 67 % af respondenterne har forsøgt rygestop mindst én gang indenfor de sidste 12 måneder og enten ryger mindre (59 %) eller nyder rygning mindre (52 %), efter at de fik diagnosen. 'Det tyder på, at der er et ønske om at holde op, og det støtter anbefalingen om, at sundhedspersonalet ofte skal gentage rådet om at holde op med at ryge, da der kan være en periode efter diagnosen, hvor personen er mere modtagelig over for rygestopvejledning.' 

Reference:
Masefield S, Powell P, Jiménez-Ruiz C, et al. Recommendations to improve smoking cessation outcomes from people with lung conditions who smoke. ERJ Open Res 2016; 2: 00009-2016. 


disclaimer
zinccode