- Belung Magazine
Dette websted bruger cookies til at forbedre din browseroplevelse. Ved at bruge dette websted accepterer du deres brug OK, jeg er enig Nej, giv mig mere info

IPF: en alvorlig, men stadig ukendt sygdom

Forestil dig, at du ser en person, der hoster og hiver efter vejret. Udover at du har ondt af vedkommende, tænker du nok først på astma eller KOL. Men der er også andre alvorlige sygdomme, som kan give disse symptomer, f.eks. idiopatisk pulmonal fibrose  (IPF). IPF er meget mindre kendt end sygdomme som astma, KOL eller lungekræft, men den kan være lige så generende, og den kan endog være dødelig. I denne artikel ser vi på nogle af de vigtigste karakteristika ved denne relativt ukendte sygdom.

Interstitiel lungefibrose, lungefribose og IPF. Det er lidt af en mundfuld med nogle svære ord, men hvis man ser nærmere på dem, giver de fint mening. For det første er IPF en lungesygdom, og noget, der har med lungerne at gøre. Det kaldes også pulmonalt (P'et i IPF). Den omfatter vævet mellem blodforsyningen og lungernes luftsække (heraf ordet "interstitiel"), og den giver ardannelser (eller "fibrose") i lungevævet. På grund af fibrosen er det sværere for ilten at passere fra lungerne over i blodet, og det giver symptomer som kortåndethed og hoste. 

I øjeblikket rammer IPF 14 til 43 mennesker pr. 100.000 i befolkningen og ses hyppigere hos mænd end hos kvinder. Bortset fra kortåndethed og en kronisk tør hoste er trommestikfingre typiske symptomer på IPF. Det yderste af fingrene bliver fortykket, og neglene bliver buede. Neglenes karakteristiske form kaldes urglasnegle. Et andet ord, der ofte nævnes i forbindelse med IPF, er en "velcrolyd": Det er den knitrende lyd, lægen hører, når han eller hun lytter til lungerne på en person med IPF. Den knitrende lyd minder om et velcrobånd, der langsomt åbnes, og du kan selv høre den, hvis du klikker på dette link: https://www.youtube.com/watch?v=uCyoQSNAGsg

4634-boehr-infographic_belung_a4_dk.png

Ud over kortåndethed og en (tør) hoste kan IPF give symptomer som træthed, følelse af svaghed og vægttab. Et andet alvorligt aspekt ved IPF er akutte forværringer. De er defineret som en pludselig forværring af sygdommen, der fører til et betydeligt fald i lungefunktionen.

Som nævnt ovenfor tænker mange måske ikke umiddelbart på IPF, når de oplever kortåndethed, eller når de har tør hoste. Faktisk er IPF svær at skelne fra andre tilstande, og 50 procent af patienterne får en forkert diagnose. Det er en af årsagerne til, at det er vigtigt at øget kendskabet til IPF: Jo flere, der kender til sygdommen, jo hurtigere bliver den genkendt. 

Reference:
Infographic over IPF Boehringer Ingelheim.


disclaimer
zinccode