- Belung Magazine
Dette websted bruger cookies til at forbedre din browseroplevelse. Ved at bruge dette websted accepterer du deres brug OK, jeg er enig Nej, giv mig mere info

King’s Sarcoidosis Questionnaire oversat til hollandsk

Vidste du, at internationalt samarbejde er af enorm betydning indenfor sundhedssektoren? Forskellige lande kan optimere bestemte områder indenfor medicin ved at arbejde sammen. Et godt eksempel på det er den nylige oversættelse af et engelsk spørgeskema om sarkoidose til hollandsk. Ved at oversætte spørgeskemaet bidrog de hollandske forskere til at gøre dette vigtige dokument mere tilgængeligt. 

filling_out_form_vivisual_belung.jpg

"Ved sygdomme som sarkoidose er det vigtigt at vurdere, hvordan patienterne har det, ved at måle livskvaliteten (QOL). "

Sarkoidose er en systemisk inflammatorisk sygdom, der kan berøre alle organer, men som oftest (i hvert fald delvist) er lokaliseret i lungerne. Ved sarkoidose danner unormale ansamlinger af inflammatoriske celler knuder i lungerne, og det kan derfor være svært at trække vejret. Ved sygdomme som sarkoidose er det vigtigt at vurdere, hvordan patienterne har det, ved at måle livskvaliteten (QOL). Når læger og forskere måler QOL, kan de få en idé om, hvordan en sygdom påvirker et menneskes liv. Resultaterne af QOL-testene kan f.eks. bruges til at sammenligne forskellige behandlinger eller til at undersøge, hvordan patienter reagerer på forskellige former for medicinering. 

King’s Sarcoidosis Questionnaire (KSQ) er et kort QOL-spørgeskema, som vurderer helbredsstatus.

KSQ-spørgeskemaet har hidtil ikke være tilgængeligt på andre sprog end engelsk. Derfor har Mirjam van Manen (University Medical Center, Rotterdam) og hendes kolleger oversat spørgeskemaet fra engelsk til hollandsk efter internationale retningslinjer.

Under oversættelsen til hollandsk og under patientsamtalerne bemærkede man ikke de store kulturforskelle, og spørgeskemaet blev vurderet som forståeligt og relevant af hollandske patienter. Forskerne validerede også KSQ i en hollandsk kohorte. Deres undersøgelser viser en god konstruktionsvaliditet af det hollandske KSQ General Health Status-modul i forhold til et andet QOL-spørgeskema kaldet "WHO Quality of Life-BREF-spørgeskemaet". Forskerne mener, at idet KSQ findes på andre sprog, vil det lette det internationale samarbejde, hvad angår at måle, sammenligne og forbedre helbredsstatus hos patienter med sarkoidose.

Reference:
Van Manen MJG, Wapenaar M, Strookappe B, et al. Validation of the King’s Sarcoidosis Questionnaire (KSQ) in a Dutch sarcoidosis population. Vasc Diffuse Lung Dis 2016; 33: 75-82)


disclaimer
zinccode